Viser opslag med etiketten nordisk strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nordisk strik. Vis alle opslag

onsdag den 31. december 2014

Dog Sweater to Bellman

Vores gamle hund, Bellman, er rundet de 11 år, og det har medført lidt tyndt hår - til slet intet hår - på brystkasse og mave. Jeg har derfor strikket en sweater til ham i ren shetlandsuld og i to-farvet (fair isle) for at gøre den så tyk og varm som muligt.

Det er nok en af de sværeste opgaver, som jeg har stillet mig! Jeg har indtil nu strikket to, og jeg er stadig ikke tilfredst med resultatet; 'ærmerne' sidder - stadig - ikke tæt nok.  Trøjen er 170 m (masker) og 40 rk (rækker) rib sp (spænding) 10/7 (10 på KH og 7 på KR), 100 rk glatstrik sp. 10 og 32 rk rib sp. 10/7. På de sidste 50 rk indtages 1 m i hver side, på hver 2. rk indtil 120 m. Slut af manuelt.

mandag den 29. december 2014

Halsedisse

Denne halsedisse er inspireret af en cape og er super hurtig og let at lave. 

Halsedisse

Halsedissen er strikket i et rektangulært stykke 30 cm x 90 cm: 200 masker x 450 rækker. Rib (1R 1V) spænding 1. Garn: tre tråde 2/48 uld/silke.

onsdag den 24. december 2014

Babytæppe

Babytæppe strikket med Yeoman Sport (100 % uld). Tæppet måler 70 cm x 100 cm: 200 masker og ca 300 rækker (inklusiv ombukskant) på spænding 10.

Bagsiden er strikket op i almindelig retstrik for at lukke af for trådene. Bagsiden bør strikkes i 10% færre masker og 10% færre rækker, idet strikkefastheden for fair isle og ensfarvet falder forskelligt ud.


søndag den 30. november 2014

Mit firma og min hjemmeside Nordic Knit ApS

- Så har jeg startet firma, og det hedder Nordic Knit ApS. Her kan man købe de modeller eller bestille strikønsker.

Hjemmesiden er stadig under konstruktion og forbedring. Hvis du har kommentarer eller konstruktiv kritik vil jeg være glad :)

lørdag den 6. september 2014

Reindeer Sweater

Sweateren er strikket i 50% uld og 50% akryl. Forstrykkets ribkant er lidt kortere end bagstykket. Rib er 2 ret 2 vrang. 



fredag den 5. september 2014

Halstørklæde i nordisk strik

kolde efterårsblå farver med et strejf af sensommergrøn

Halstørklæde i lækker uld og silke. Flademønsteret er fra Brothermaskinen KH965i. Tørklædet måler 20cmx200cm, svarende til 160 masker og 840 rækker strikket på spænding 3.



torsdag den 28. august 2014

lørdag den 31. maj 2014

Vanter strikket på maskine. Forsøg 3

Strik til vanter. Strikket i et helt stykke. Materialet er 100% kamgarn 25/2. 190 masker og ca 150 rækker på maskespænding 3.

Det strikkede stykke inden valkning. For at opnå en tættere kvalitet og lidt filtet look vil jeg valke stykket, inden jeg syr vanterne.

Det strikkede stykke efter valkning (filtning).

Det strikkede stykke lægges dobbelt og klippes ud efter mønster.


Her klippes hullet, hvor tommel syes i.


Ta-taa! Her er de færdige vanter. Lige som jeg ønsker dem :)

lørdag den 17. maj 2014

Letlandske strikkevanter - Latviesa Cimdi

Letland har en fantastisk striktradition, som Marutu Grasmani i 2012 har skrevet og udgivet denne bog om 'Lettiske vanter' (Latviesa cimdi):


Jeg vil utrolig gerne have den bog. Den er desværre meget svær at få fat i, fordi den kun er trykt i 3000 eksemplarer. Øv :(
Jeg håber virkelig, at man finder på at genudgive den.
På dette link kan du se et sandt kæmpekatalog med lettiske strikkemønstre til inspiration (det er da et lille plaster på såret).

lørdag den 7. december 2013

Fanatrøje


Fanatrøje strikket i fairisle (to farver) med dobbeltråde (to tråde i sort og to tråde hvid) i merinould kamgarn 25/2. Strikket på Empisal Knitmaster 500 på maskespænding 7. For- og bagstykke: 180 masker og 276 rækker. Ærmer 110 masker (ved montering klippes manchet til, så manchet svarer til 80 masker) og 160 rækker. Ærmets skrå udtagning klippes til i stedet for at udtage masker undervejs i strikningen, fordi det går hurtigere at strikke et lige op og ned stykke.
Alle trøjens kanter er ombukket retstrik og har musetakker: 22 rækker spænding 7. Fra 7. til og med 13. række strikkes på spænding 8 samtidigt med at hver 6. maske er i hvil (position D).
Detalje af halsudskæring: Hul til hals klippes ud (bare en rund cirkel) efter at for- og bagstykke er syet sammen i skuldersøm (på overlocker). Halskant strikkes separat og sys på (med overlocksøm).
Vibeke Lind: Strik med nordisk tradition, side 45.

fredag den 4. januar 2013

Nordic knit - scarf

Halstørklæde i nordisk strik og rensdyrbort

Halstørklædet måler 19 cm x 180 cm og i 100% merinould kamgarn - lækkert og blødt!

Alpakasweater med rensdyr og isblomster


Rensdyr på stribe 

Lækker sweater i 100% alpakauld i str. 36/38

lørdag den 29. december 2012

Halstørklæde med rensdyr

Halstørklæde med rensdyrbort og nordisk flademønster. 100 % merinould.

Strikket på spænding 3 med kamgarn fra garn.dk

Jasons halstørklæde 
Niels' halstørklæde

lørdag den 17. november 2012

Halstørklæde med rensdyr

Halstørklæde med rensdyr

Så var det tid til et nyt halstørklæde til min mand: Han ønskede sig noget med en rød kant, og jeg var syg for at lave rensdyr. Hermed vores ægteskabelige kompromis:

halstørklæde med rensdyr

Halstørklædet er strikket i fair isle med enkeltråd af garn.dks kamgarn 25/2. Flademønsteret med stjerner er Marianne Isagers design og borten er rensdyr hentet fra nettet og frostfnuggen er mit eget design.


Striktrøje med rensdyr

Striktrøje med rensdyr

Så blev trøjen endelig færdig - dvs den har været færdig en måneds tid, men jeg har kun haft tid til at gå med den - ikke til at fotografere den:

striktrøje med rensdyr
Sweater i funktion

Kravens bagside er strikket i enkeltgarn for ikke at blive stor og klumpet.

nordisk strik med rensdyr
Strikke i fair isle og med to tråde kamgarn i 100% merinould. Uld er det ypperste naturmateriale og kamgarn er de længste (og bedste) fibre: Uld kan absorbere 40% fugt af sin egen vægt uden at føles vådt. Desuden får det den pæneste patina i brug. Akryl og andre kunstfibre bliver 'dovne' og mister sin oprindelige spændstige struktur og glans. Uld bliver blankt og silkeagtigt. Jeg eeelsker uld!


Trøje i nordisk strik


nordisk strik med frostblomster Trøjen er strikket i fair isle og i to farver. Her har jeg strikket med dobbelt garn (garn.dks kamgarn 25/2) og på maskespænding 6. Strikmønsteret er traditionelt nordisk med frostblomster. Det går noget hurtigere end med enkeltgarn! Tju-hej og jeg har strikket en sweater på en dag. Dejligt motiverende.

Lusekoften er strikket i 100% uld.



nordisk strik med frostblomster
Blomsterranke som bort forneden af ærmer og for- og bagstykke.

Broderi på venstre overarm med mine forbogstaver MW.

søndag den 9. september 2012

Strik med rensdyr

Denne vinter skal være i rensdyrets tegn!

Hermed min første strikkeprøve til sweater.

Hermed mit bagstykke, som desværre gik i fisk (pga strikkefejl) og automatisk degraderes til anden strikkeprøve...


torsdag den 19. juli 2012

Mine yndlingsfarver

Nordic knitting with starsnordisk strik
 Pink og orange! Nordisk strik flademønster i diagonale ruder og bort med af isblomster/stjerner.

onsdag den 18. juli 2012

Traditionel nordic knitting



Mål: 20 cm x 180 cm. 100% merinould. 

+ + + + + + + + + + + + +  Nordisk mønsterstrik i traditionelle farver  + + + + + + + + + + + + + +

tirsdag den 17. juli 2012

Fair Isle eller nordisk mønsterstrik

Halstørklæde i kamgarn med flademønster i mørk rød og ecru og endestykker i turkis og ecru.

Mål: 20 cm x 200 cm 100% merinould